Vi har sammensat et hold af fem instruktører, som alle står klar til at give medlemmerne en fantastisk oplevelse hos Norddans Fitness.

 

Michelle Rohde er uddannet instruktør hos Swingtime, hvor hun siden 2005 har været tilknyttet, først som hjælpetræner og siden 2009 som instruktør. Michelle har løbende dygtiggjort sig, blandt andet via flere længerevarende ophold på danseskoler i Paris. Hun er en livlig, energisk og konsekvent instruktør, der udover erfaringen som instruktør også har pædagogisk erfaring fra flere års arbejde i børnehaver og på skoler. 

 

Jeanne Lindgaard har danset siden barnsben, hvor hun konkurrerede i standard/latin, hiphop og disco. Sidenhen begyndte Jeanne at undervise, hvilket hun har mere end 15 års erfaring i. Jeanne har helliget sig voksenhold, som blandt andet indebærer standard/latin og dancefit. Jeanne er kendt for at køre timer med højt tempo, hvor man altid kommer ud med et smil på læben.

 

Niclas Dalgaard Detlefsen startede først i en alder af 18 år som danser, men hurtigt fik det et stort tag i ham. Han er standard/latin-danser og forsvarende Danmarksmester i jitterbug. Niclas underviser med masser af charme, humor og skøn energi. Han garanterer en sjov og kreativ undervisning, hvor sveddråberne løber fra panden og ned til elevernes store smil. 

 

Ponija Dumo har danset hele livet, og har siden 2014 også undervist. Hun har danset mange forskellige stilarter, men de senere år har fokus været på dancehall og afro. Ponija har været med i reklamer, musikvideoer og danset på scenen for mange musikere. Når du er til Ponijas timer, er du garanteret en meget energisk og smilende instruktør, der holder tempoet højt fra start til slut. 

 

Ida Bengtsen begyndte som niårig til dans hos Michelle Rohde, og har de seneste seks år været konkurrencedanser. Ida mestrer mange forskellige stilarter, herunder hiphop, contemporary, moderne, urban og dancehall, og hun eksperimenterer gerne med at blande stilarterne. Hun har været hjælpetræner de seneste fire år, og har det seneste år også undervist egne hold. Idas mål er at give børn gode og sjove oplevelser med dansen.