Hos Norddans Fitness tænker vi træning anderledes. For os er glæden ved det, man gør, vitalt i at få gang i kroppen, og derfor er al vores træning centreret om holdundervisning, primært i forskellige former for dans.

 

Vi tror på, at den danseglæde, vores instruktører vil smitte medlemmerne med, vil virke inspirerende og motiverende, og dermed gøre træningen til et sjovt og sundt afbræk i en ellers travl og hektisk hverdag.

 

Det er vigtigt for os, at medlemmerne er glade for træningen i Norddans Fitness, men det er mindst lige så vigtigt for os, at de føler sig velkomne, når de kommer i vores center. Vi vil gerne være et samlingspunkt, hvor medlemmerne kommer godt ud af det med hinanden og knytter bånd på tværs af hold.

 

Derfor vil vi også løbende afholde events og arrangementer, selvfølgelig centreret om træning og dans, men også om at dyrke sammenholdet og det sociale hos Norddans Fitness

 

Allerede 11. august tyvstarter vi med et Dancefit-event med Niclas Detlefsen. Du kan finde eventet under ‘EVENT’-fanen i menuen.